Rumps_Book_Heakle_cut.png
Bøger / Hæklebog

RUMPS - Hæklede rumper

Køb bogen og spred glæde

Pris: 149,-

Køb den hos: Bog & Ide, Saxo eller rito.dk

Overskuddet fra bogsalget (og fra det tidligere e-bogssalg) går til Danmarks to børne- og ungehospicer:
- Strandbakkehuset (der ligger i Rønde)
- Lukashuset (der ligger i Hellerup) 

Baseret på en sand historie
RUMPS hæklebogen er baseret på billedbogen om ”Måsen der ville være en røv som sin far”.
Hæklebogen indeholder opskrifter + vejledende fotos på 10 nuttede rumper. Opskrifterne er testhæklet én gang.

Logos_childrensfonds.png
 

OBS: Disse tre garnbutikker har sandsynligvis nogle få eksemplarer liggende: Garnache i Hadeslev, Knit Happens i Aabenraa og Ribes Garn & Broderi.

Se justeringer til hæklebogen nederst på siden.

Hvad skal pengene bruges til?

Indtægterne fra hæklebogen går til hyggelige læsestunder og kreative aktiviteter for de indlagte børn og unge og deres familier i Lukashuset og Strandbakkehuset. Signe Hørlück (Lukashuset) og Lisbeth Refshauge Højer (Strandbakkehuset) sætter stor pris på initiativet:

Det er rigtig dejligt, når mennesker har lyst til at gøre noget for børn, unge og deres familier i en svær periode af deres liv. Rumps er et herligt projekt fyldt med humor og kreativitet. Det er en skøn sammenblanding, og den passer godt til et børne- og ungehospice som Strandbakkehuset, hvor vi netop ønsker at skabe et sted med liv, leg og lindring. Når sygdom fylder meget i hverdagen, er det livgivende at beskæftige sig med andet end sygdom”.

Billedet viser leder af Strandbakkehuset, Lisbeth Refshauge Højer, sammen med Måsen og Far og hæklebogen “RUMPS, Hæklede mini-rumper”.

marts 2017_edit.jpg

“Der er noget instinktivt sjovt over numser. Alvor og humor er tæt forbundne også ved livstruende sygdom og død. Vi ser humorens vigtighed i særlig grad, når vi har besøg af hospitalsklovnen, der gennem sit barnlige sind og humoristiske tilgang når alle. Jeg ser lidt af det samme i StorySoldiers kreationer.

Der ingen tvivl om, at læsning og det at kunne udfolde sig kreativt har stor betydning for, at det enkelte barn får styrket sin selvforståelse og måske også bearbejdet nogle oplevelser.”

Billede: Signe Hørlück, Sekretariatsleder, Sankt Lukas Hospice.
Signe har været med fra ide til åbning af Danmarks første børne- og ungehospice, Lukashuset, og har i dag ansvar for bl.a. eksterne projekter.

 

 Rigtig god rumpehækling!

Smugkig i bogen

❮ Klik frem og tilbage for at se mere ❯

 
BG-StorySoldier-white.jpg

Justeringer til hæklebogen

 

Lauritz Landmands hat:

Her er tre tilføjelser til Lauritz’ hat = tre udtagninger:  

4. omg:   1 fm, 1 udt, [2 fm, 1 udt] x 5, 1 fm (24)
6. omg:   2 fm, 1 udt, [4 fm, 1 udt] x 5, 2 fm (36)
10. omg: 3 fm, 1 udt, [6 fm, 1 udt] x 5, 3 fm (48)

Generelt:
Står der blot ‘‘fm’’ et sted, betyder det ‘‘1 fm’’.
Står der blot ‘‘udt’’ et sted, betyder det ‘‘1 udt’’.

Øjne:
En regnefejl har sneget sig ind her:
2. omg: BM: [1 fm, 1 udt] x 4 (16)
(Der skal stå 12, ikke 16, i parentesen).