Om / Kvinden bag

Kvinden bag StorySoldier

Helle Petersen

Forfatter, hækledesigner og perlerist

Jeg har altid elsket at fantasere og formidle. For eksempel i mit arbejde som journalist, tekstforfatter og konceptudvikler.

Som nyudsprungen børnebogsforfatter og krea-designer ønsker jeg at slå et slag for fordybelse og glæden ved det enkle: Glæden ved at sidde tæt sammen. Glæden ved at lade fantasien vandre. Glæden ved at skabe.

Min drøm er at StorySoldier bliver en fantasicentral, der eksploderer med skønne historier og håndarbejder - til glæde for store og små.

Jeg er fascineret af den magi, der kan opstå mellem børn og ældre, og jeg har altid haft et ømt punkt for især ældre mennesker - en form for kærlig respekt og nysgerrighed efter, hvad der gemmer sig bag deres rynkede ansigter og lidt stive kroppe.

StorySoldier er en forfattervirksomhed der hylder forskellighed, og som smiler ved tanken om kreative samarbejder, der får stjerner til at blinke.

Skøre, pudsige, geniale (og oplagte) ideer er altid velkomne i min indboks.

20190911 - Numserne0140.jpg